EFT parterapi er for par der oplever skænderier eller dårlig kommunikation og som måske har forskellige forventninger til parforholdet.
I terapien har vi bl.a. fokus på:
- at nedtrappe jeres konflikter
- at få øje på hvordan I hver især bidrager til det nuværende negative mønster i jeres forsøg på at få kontakt eller for at undgå at det bliver værre.
- at få erfaringer med at kommunikere med hinanden fra et mere sårbart sted
- at udtrykke længsler, behov og frygt
EFT parterapi handler om at arbejde med at styrke jeres relation til hinanden, dvs. skabe et mere trygt og kærligt parforhold, og gennem terapien støtte jer i at ændre på de negative mønstre, som I oplever at side fast i.
Målet er, at skabe en mere tryg relation, hvor I bliver bedre i stand til at kommunikere med hinanden, forstå hinanden og rumme hinandens forskelligheder.
EFT parterapi er evidensbaseret, og undersøgelser peger på at op til 86% af parrene oplever væsentlige forbedringer af deres parforhold. Ofte kan blot 6-8 sessioner gøre en stor forskel.